Pårørende
Pårørende spiller en vigtig rolle i sundhedsvæsenet som ledsagere, støtte og ressource personer for beboerne. Pårørende kan hjælpe beboeren både praktisk og følelsesmæssigt, og pårørende kan bidrage til et bedre behandlingsforløb – dels fordi pårørende kan hjælpe med at huske information og diskutere beslutninger med borgeren. Det er vigtigt, at personalet er åbent og muliggør pårørendes aktive deltagelse i behandlingsforløb, information og beslutningstagning. Hvis plejecenteret er til for beboerne, er de pårørende naturlige partnere. Samarbejde og inddragelse af pårørende forudsætter naturligvis, at det sker efter borgerens eget ønske. I det følgende præsenteres fakta og evidens, der gennem de senere år er lagt frem om behov for, samt fordele og ulemper ved involvering af pårørende i patienters sygdomsforløb.
Effekten af pårørendeinddragelse er stadig et nyt forskningsområde, men generelt peger de eksisterende undersøgelser på, at der er fordele ved at inddrage de pårørende både for patientens fysiske, psykiske og følelsesmæssige velbefindende. En del videnskabelige undersøgelser peger i retning af, at patientforløbene resultatmæssigt kan styrkes, at der sker færre fejl, og at både patient og pårørende følelsesmæssig bedre klarer kritiske situationer, når de pårørende involveres